Overholt Plantage ved Skannerup
af Margrethe Bak, trykt i Østjysk Hjemstavn 1944
Kom man for
ca. 40 år siden (i 1904) ad landevejen Hammel-Silkeborg, fik man på
toppen af bakken ved Skannerup pludselig et fuldstændigt hedelandskab
for sig. Langs bakkekammen til højre voksede lyngen frodigt, den var
også den eneste frodige plantevækst, der sås, den bredte sig både til
højre og venstre for vejen. Længere ovre så man sandede marker med en
så ringe afgrøde, at man skal langt mod vest for at finde noget tilsvarende,
ja, ofte undredes man over, at de var dyrkede, eller at den spergel
og de spredte rugstrå, man så, voksede af sig selv.
Fik man så øje på den gamle gård Overholt, der lå midt på bakkesiden,
forstod man nok, at en familie i hvert fald gjorde forsøg på at få sit
udkomme af den fattige jord. Overholts naboer mod syd og øst på Voel
og Skannerup marker var imidlertid ikke glade for naboskabet. Når forårsstormene
tog fat, harmedes de over, at der ikke blev gjort forsøg på plantning
af Overholts marker; thi da stod den fine flyvesand i rygende skyer
ind over deres marker og ødelagde den dyre forårssæd og forringede jordens
ydeevne.
Interessentskabet Overholt Plantage stiftes
I 1908 indbød 3
Skannerup gårdejere: sognefoged Thomas Hansen, Anders Nielsen og Mikael
Bak til et møde, der holdtes hos sidstnævnte. Mange af egnens landbrugere
var mødt. Her fremsatte de tre indbydere forslag om i forening at købe
Overholt, der netop var til salg på grund af ejerens død, og i forening
forsøge at tilplante de Arealer, der ødelagde nabomarkerne og skæmmede
egnen. Ved et nyt møde afholdt kort tid efter hos gdr. Bertel Jensen,
Voel, vedtog 14 Mænd at købe gården. De ca. 120 tdr. land med bygninger
og besætning blev købt for 7500 kr.
Interessentskabet Overholt Plantage, som de vedtog at kalde foretagendet,
bestod den 28. juli 1908 af følgende af Egnens Mænd: Gårdejerne Anders
Nielsen, Thomas Hansen, Mikael Bak og Lars Bo, alle af Skannerup. Jens
Kristensen og Niels Overgård, Holmstol, Bertel Jensen, Hans J. Jensen,
Poul Sørensen, P. Vendelbo, alle af Voel. Jørgen Andersen, B. P. Wornisborg
og Laurs Jørgensen, Sorring samt Mejeribestyrer L. Fischer, Gjern. Til
formand valgtes Lars Bo, og til kasserer H. J. Jensen.
Plantningsarbejdet begynder
Man søgte først Hedeselskabets bistand for derigennem at få
vejledning til arbejdet, samt et statstilskud til dets Udførelse. Derpå
begyndtes et arbejde, der i meget minder om fællesskabets tid før bondefrigørelsen.
På den store fællesmark fik hver tildelt sin part, som det påhvilede
ham at tilplante efter Hedeselskabets, d.v.s. skovrider Stærmoses anvisning.
Som bymændene i sin tid måtte lyde byhornets kalden: "I morgen høster
vi på østermarken", sådan lystrede man her formandens bud: "I næste
uge planter vi på Overholt". Ve den mand, der ikke gjorde sin pligt.
Vel hang straffen, at formanden lod det gøre på hans regning, over hovedet
på ham, men meget værre føltes skammen over at blive bagefter; thi det
var jo ikke hoveritidens fordrukne Jeppe på Bjerget, der arbejdede her,
men det 20ende århundredes driftige og oplyste bønder. Der var da næsten
heller ingen sinker. De fleste af interessenterne havde ikke større
gårde, end at de selv måtte lægge byg til, men da det første års plantningsarbejde
på 10 tdr. land toges i øjesyn af skovrider Stærmose, Hjøllund, erklærede
han, at han sjælden havde set bedre udført Arbejde. Hen på sommeren
kom kvindernes tur til "arbejde" på Overholt, nemlig til fornøjelig
bærplukning på de herlige bakker med blåbær og tyttebær, men ingen måtte
begynde før formandens budstikke kom: "I morgen plukkes der bær". Det
vedtoges at beplante hele arealet. Man havde egentlig tænkt sig at bortforpagte
en del af den dyrkede jord, men der var en del vrøvl med forpagteren.
Afgiften blev ikke betalt. Da den blev nedsat og senere eftergivet,
stilledes der krav om yderligere Hjælp, der blev ydet i form af sædekorn,
som forpagteren selv måtte hente rundt om hos interessenterne. Og da
til sidst en forpagter forsvandt ganske stille efter at have solgt ud
af besætningen, opgav man næsten helt dyrkningen og vedtog at beplante
hele arealet med undtagelse af bakkeskråningen mod nordvest ned mod
Gjernå-dalen.
Den første årsfest
Den 7. juli 1909 samledes man første
gang til generalforsamling i den lille ege- og bøgelund på toppen af
bakkekammen. Bagefter dækkedes kaffebord ved hjælp af kvindernes medbragte
kurve; taler og sange vekslede med oplæsning. Hermed var indledet en
årlig tilbagevendende fest, der skulle blive en strålende propaganda
for dette smukke stykke fællesskab. Ved årsfesten d. 29. juli 1912 indviedes
en smuk dannebrogsfane skænket af Poul Sørensens datter, frk. Maren
Sørensen. I sin takketale for fanen udtalte formanden: ”Vi danske har
en Fane, som i århundreder har kunnet samle danske mænd til dåd. På
dette sted har vi vist, at selv om der er meget, der skiller, så kan
vi dog også enes, når det gælder om at løfte i flok. Vi ønsker, at vort
kære Dannebrog må vedblive at være samlingsmærke for en sund og levedygtig
slægt, for et stærkt og enigt Danmark, der må bestå gennem Tiderne”.
Allerede nu havde årsfesten antaget karakter af den folkefest for egnen,
den siden blev. Interessenterne tog slægt og venner med. Ved død eller
bortrejse fra egnen var enkelte aktier kommet i hænderne på Silkeborgensere:
sagfører Johnsen, bankdirektør Reimers, sagfører Poul Dahl og slagtermester
A. C. Jensen. Og her i lunden på Overholt mødtes sommer efter sommer
By og Land til fest mellem de krogede ege og lyse bøge, og en smukkere
Festplads skal man lede efter.
En storslået udsigt
Langs den øverste bakkekam, hvor lunden ligger, er anlagt en spadseresti, hvorfra der
er fri udsigt over den smukkeste del af Gjernå-dalen Nedenfor skråner
Overholt lyngbakker, kun bevokset med lidt spredt bøgekrat, og dybt,
dybt nede i bunden enkelte slanke, lyse birke, det eneste resultat af
et misforstået forsøg på at skabe en bevoksning i dalen. Mod nordvest
ses Gjern Bakker med »Troldhøjs spidse kegle, og langt ude blinker Gudenåen
før den gemmer sig i Sminge Sø. Årsfesten blev ret hurtig skilt fra
generalforsamlingen, der blev holdt, når Årets plantningsarbejde var
til ende, men også den blev et bindeled mellem Land og By, idet den
holdtes snart i byen, snart i private hjem. Arbejdets gang Gennem forhandlingsprotokollen
kan man følge arbejdets Gang i de 35 År. Ca. 10 tdr. land er blevet
beplantet hvert år i den første årrække. I begyndelsen ved ejerens eget
arbejde, senere ser man, er der blevet råd til lejet arbejdskraft. Leverandør
af planterne var for størstedelen plantør Karl Mortensen, Skannerup,
der efter Lars Bo’s Bortrejse i 1915 blev valgt til formand, og som
i det hele var Overholt Plantage en god Mand. I 1920 flyttede han til
Sorring, hvor han nu (1944) er mølleejer. Thomas Hansen, som derefter
blev Formand, flyttede fra egnen 1923 og efterfulgtes af Mikael Bak.
Som det var Skovrider Stærmose, der ledede Arbejdet med Plantningen,
er det nu Skovrider Piper, Silkeborg, der på Hedeselskabets vegne med
kyndighed og i bedste forståelse med interessenterne leder arbejdet
med udluftning og skovning i plantagen.
Plantagen giver nu overskud
Også krigstid og dyrtid kan man spore i protokollen. I 1920 betales
der for arbejde med et spand heste 2,50 kr. pr. time. For arbejde udført
af mindreårige 75 øre i timen. Også den svingende økonomi kan følges.
De første år betalte hver interessent et kontingent af 15 kr. til planter.
1 1924 betaltes der 35 kr., men i 1926 og følgende år intet kontingent.
Forklaringen er sikkert, at man i disse år begyndte at få ganske god
indtægt af juletræssalg, senere ved salg af bjergfyr, og 1931-32 nævnes
salg af hegnspæle og stænger for første gang. Nu er man altså i gang
med at tynde ud i de ældste plantninger. En helt god indtægt har man
også af grangrønt, af hvilket der sælges vognladning ved juletid. Det
tages fra de store graner, der står frit ud mod vej eller brandlinier,
og som derfor har bevaret deres nederste grene grønne. I 1939 vedtog
man at yde formanden, Mikael Bak, og kassereren, Marius Poulsen, løn
for deres arbejde. A/S Overholts økonomi står nu på sikre fødder. 1
1941 fik interessenterne, efter i en årrække at have været fri for udgifter,
og tilmed kunnet hente billigt sommerbrænde, udbetalt udbytte af andelen.
1 1942 betaltes et lignende udbytte, samtidig med at den sidste gæld
udbetaltes. Samtidig var værdien af aktierne steget stærkt. I Begyndelsen
solgtes en andel for 50 Kr., men de er for længst gået op i 1000-1400
kr.
En tur gennem plantagen
Vi følger med Mikael Bak en tur ud i plantagen.
På toppen af Skannerup-bakken standser vi. Her lå for 35 År siden øde,
elendige Sandstrækninger lige fra Skannerup til Voel, med fattige, små
ejendomme. Nu ligger der syd og vest for den smukke skov velbyggede
gårde med gode afgrøder. Dette er måske nok til dels resultatet af forbedret
dyrkningsrnåde, men betinget af, at markerne ligger lunt i læ af høj-skoven
og er fri for sandflugt. Den 70-årige plantageformand smutter hjemmevant
og skovkendt ud og ind ad de smalle Skovveje på sin Cykle. Da han omsider
lægger den ved egelunden begynder vor vandring ud og ind ad stier og
brandbælter langs hegn og bakkekamme. Her er stolte, høje graner, slanke
skovfyr og krogede bjergfyr. Mest beundrer vi sitka-granen med den blålige
tone over de svulmende kviste. Vi standser til sidst ved den gamle gårdsplads,
et Torneroseslot taget lige ud af Eventyret, hvor tjørnen bogstavelig
talt er vokset kæmpehøj, og hvor gamle, halvt vilde ribs- og stikkelsbærbuske
enkelte æbletræer og en forvitret brønd minder om, at her engang - som
Blicher siger - har været en menneskelig våning. Midt i vildnisset ligger
en velholdt stenhøj. på hvis top er rejst en stor sten med indskrift:
A/S Overholt Plantage 1908-1928. Enighed gør stærk.