Overholt Plantage

Holger Munch beretter fra arkiver og erindring

af Holger Munch, Mølhauge 

Den sammenslutning af Mænd, som har købt Gaarden " Overholt " i Voel Sogn, og dannede Interessentskabet blev startet på følgende måde:

Gaardejerne Thomas Hansen, Anders Nielsen og Mikael Bach, alle af Skannerup, indbød til et møde som afholdtes i januar måned 1908 hos Mikael Bach på Skannerup Mark, hvor de efter forud at have rådspurgt hr. Skovrider Stærmose, St. Høllund, anbefalede at købe gården Overholt, danne et Interessentselskab med det formål at tilplante de arealer som ikke egnede sig til landbrug og som skæmmede egnen ved sit fattige udseende.

De mænd som var til stede anbefalede sagen, det blev bestemt at afholde et nyt møde om sagen hos Bertel Jensen, Voel Mark. Ved det møde som afholdtes hos Bertel Jensen, mødte der 13 mand som blev enige om at købe Overholt såfremt den kunne købes for cirka 7000 kr.

Et udvalg på tre mand som bestod af Bertel Jensen ,Voel, Thomas Hansen og Lars Bo begge af Skannerup, valgtes til at købe gården.

Et andet udvalg bestående af 5 mand nemlig: Anders Nielsen og Mikael Bach begge af Skannerup, Jens Christensen af Holmstol, Rasmus P. Vormsborg og Laurs Jørgensen begge af Sorring, som skulle lave udkast til love.

Den 28. februar 1908 sammenkaldte købeudvalget til møde, som afholdtes på gården Overholt, og forelagde de mødte følgende oplysninger:

Gården er købt for en pris af 7.500 kr., som betales på følgende måde:  Der overtages et 1. prioritetslån stort 4,200 kr. til Silkeborg Sparekasse at forrente og afdrage. Restkøbesummen 3,300 kr. udbetales kontant i juni termin 1908.

Til Ejendommen hører cirka 117 td. ld. Bygningerne er brandassureret for en sum af 4.220 kr. Besætningens værdi andrager cirka 2,417 kr. De mænd som var mødt godkendte købet af gården.

Der blev straks afholdt konstituerende generalforsamling og hvor det vedtoges, at søge Hedeselskabets bistand ved tilplantningen af hedearealet og derigennem erhverve statstilskud til arbejdets udførelse.

Interessentselskabet OVERHOLT PLANTAGE består d.28. februar 1908 af følgende mænd.  
Adresse  som den er benævnt i dag:
Sognefoged Thomas Hansen, Skannerup / "Skovridergaarden", Glimshøjvej 1.
Gårdmand Anders Nielsen, do / "Tambogaard", Hammelvej 27.
do - Mickael Bach do / Tingvejen 21.
do - Lars Bo do / Tingvejen 34.
do - Jens Christensen Holmstol. / Herredsvejen 14.
do - Niels Overgaard do / Vedskovvej 3.
Mejeribestyrer - Laurs Fisker Gjern / Søndergade 7 (Mejeriet Kragholt)
Gårdmand - Bertel Jensen Voel. / "Lisegaard", Sorringvej 75.
do - Hans Jørgen Jensen do / Sorringvej 69, Voel Østermark.
do - Povl Sørensen do / Sorringvej 71.
do - Peder Vendelbo do / "Korsbakken", Sorringvej 72.
do - Jørgen Andersen Sorring / "Volstrupgaarden", Tingvejen 40.
do - Rasmus P, Vormsborg do / Herredsvejen 24.
do - Laurs Jørgensen do / Adr. ukendt.

Man konstituerede sig med Lars Bo som formand og Hans Jørgen Jensen som kasserer og regnskabsfører. Lovudvalget havde udarbejdet vedtægter som blev vedtaget. Og så skulle man i gang med arbejdet.

Der blev valgt 3 mand til at bortforpagte gården, kassereren skulle sørge for at få de nødvendige lån på plads og formanden skulle købe planter og arangere pløjning og plantning af ca.10 tdrl., som skulle plantes i foråret 1908.

Fra den første ordinære generalforsamling d. 30. juli 1908, berettede formanden:
Gården "Overholt's" landbrug er bortforpagtet til landmand P.J.Sørensen, ifølge kontrakt. Ligeledes var der skrevet kontrakt med Karl Mortensen, Skannerup om levering af nåletræsplanter. Der var plantet ca. 11 tdl. arbejdet var gennemført på den måde at 10 af Interessenterne har pløjet de 11 tdrl., og de 4 havde plantet 10,000 planter hver, og så var resten plantet af Martin Jensen for 1 kr. pr. 1000 stk.
Generalforsamlingen blev holdt på gården, og alle Interessenterne var mødt, skovrider Stærmose var også tilstede og lovede at komme hvert år så vidt det var ham muligt.
Allerførst havde man beset det nyplantede areal, der var en del af planterne gået ud, antagelig ca. 4000 stk. man mente årsagen var at der var gået varme i bundterne på rejsen hertil, den ulempe ville man for fremtiden kunne undgå, da plantør Karl Mortensen ville udvide sin planteskole og derfra levere planterne. Karl Mortensen boede på den ejendom, der i dag har adr.: Lille Amerika 37.

Hr. skovrider Stærmose var meget tilfreds med arbejdets udførelse, han udtalte at det var noget af det finest udførte plantearbejde han endnu havde set, skovrideren lagde arbejdsplanen for næste år, han anbefalede at plante 10 tdrl. igen i året 1909, langs det vestlige markskel, og gav formanden pålæg om at anlægge 2 veje , den ene fra gården mod vest, og en fra gården mod nord, formentlig de veje som stadig findes, mellem disse 2 veje skulle planterækkerne så gå parallelt øst - vest.
Man ville udføre arbejdet som sidste år, 10 mand pløjer og 4 mand planter, men på dette tidspunkt var der jo overhovedet ingen indtægter ,så der blev besluttet at hver Interessent skulle betale 15 kr. i december md., dog kunne Interessenterne hente krat efter formandens anvisning for 1 kr. pr. læs. 
Det var pålagt formanden at meddele når der måtte plukkes tyttebær , der skulle nemlig begyndes samme dag af alle der ønskede at plukke.

Der blev diskuteret om man skulle anlægge brandliner, eller i stedet prøve om man kunne købe P. Asbæk's lyngbakker, da nogle mente det var billigere end at anlægge og vedligeholde en brandline.
Der blev nedsat et udvalg på 3 mand til at forsøge at købe arealet. Til slut spiste man mellemmad, der serveredes kaffe til alle Interessenter med familie og enkelte indbudte, sognefoged S. Nielsen, Voel var æresgæst.
Der var møde på Overholt i september 1908, hvor udvalget kunne meddele at P. Asbæk's lyngbakker var købt for en pris af 325 kr. kontant.

Der har været mange gøremål for formanden på dette tidspunkt, der berettes om at en landmåler fra Hedeselskabet skulle afhentes på stationen, det har nok været i Sminge eller Gjern, Langåbanen var jo anlagt i 1908, ligeledes skulle formanden sørge for forplejning af opmåleren. Han skulle sørge for at efterplantningen blev udført og nyt areal blev gjort klar til plantning næste forår, som blant andet bestod i at få lyngen afbrændt og pløjningen tilrettelagt. Der har åbenbart været lidt penge i kassen nu, for man bestemte at betale de løbende udgifter ved generalforsamlingen af kassen, og så ville man formå forpagteren til at sørge for kaffe og brød.

Nu var man så i gang, det betød selvfølgelig ikke at det hele kørte uden problemer, da man i dec. 1908 var forsamlet for at betale den vedtagne ydelse, anmodede forpagteren om at få nedsat forpagtningsafgiften, grundet forskellige ugunstige forhold for ham, det kunne man dog ikke gå med til, men man ville hjælpe ham på den måde, at hver Interessent skulle give 50 pund sædehavre, som forpagteren måtte afhente hos hver enkelt af dem i april måned næste forår.

Interessenterne var samlet på gården i juli måned 1909, man skulle bese plantningen. Forpagteren blev spurgt om han ville fortsætte forpagtningen, hvad han svarede nej til, han sagde ikke op, men bekræftede at han ikke kunne svare forpagtningsafgiften, der blev ikke foretaget videre i sagen den dag, men senere besluttede forpagteren alligevel at opsige kontrakten pr. 1. april næste år.

Man tilbød at nedsætte afgiften fra 400 kr. til 300 kr. pr. år, men han ville ikke tage imod tilbudet. Landbrugsudvalget skulle nu prøve at finde en ny forpagter, ved et møde i januar kunne formanden så meddele at gården var bortforpagtet på samme betingelser som før, til Jens Kr. Vestergård, Jaungyde, fra 1. marts 1910.

Man skulle så have gjort op med den gamle forpagter, besætning, avl og redskaber blev vurderet til en sum af 2,796 kr. og 10 øre, hvorefter P. Sørensen får udbetalt 379 kr. 10 øre, for mere afleveret besætning end modtaget. Allerede i juni md. erklærede den nye forpagter at han ikke kunne betale fuld forpagtning, han ønskede den nedsat til 250 kr. de 2 næste år, I/S lovede ham en nedsættelse til 300 kr. foreløbig, hvilket han indvilgede i, men nogle dage senere mødte forpagteren hos formanden og meddelte at han slet ingen penge kunne skaffe, så han så sig nødsaget til at rejse med det samme og overlade alt hvad der fandtes på ejendommen til Interessenterne, besætningen var i forvejen forringet en del.

Det var nu forfra igen, søndagen den 26. juni blev der antaget en midlertidig bestyrer, Hans Simonsen fra Voel, som skal passe gården foreløbig på de vilkår, at han som vederlag får den indtægt som salg af mælk, æg og grus kan give. Senere redegøres for at Hans Simonsen har lejet Overholtgården og det østlige landbrug, ca. 22 tdrl. samt avl og besætning, for en pris af 300 kr., men på den måde at landbrugsudvalget havde ret til at omsætte alt hvad der skulle sælges for at forpagtningspengene kunne komme ind på en for forpagteren lempelig måde. Men ingen kunne åbenbart klare sig på den meget dårlige jord, forpagtningsafgiften udeblev og forpagteren opsagt, og den 23. okt. - 1911 samledes man på gården og holdt bortsalg af avl og besætning, alt blev solgt undtagen vogne, plov og harver.

Bygningerne stod nu tomme og man var enige om bare at lade dem stå sådan indtil videre. Og dog, hvis gården med 20 tdrl. kunne sælges for 3500 kr. fandt man at det var det nemmeste, og det skulle så forsøges, men blev dog heldigvis aldrig gennenført. Nu skulle man så finde ud af hvordan sagerne skulle gribes an. Vestermarken, det var arealet nærmest Voel by, altså vest for "Lille Amerikavej" , i skel med "Hjortgaarden" havde ikke været med i forpagtningen, og nok ikke været dyrket , for i august 1910 bliver man enige om selv at pløje arealet og så rug i 9 tdl. og lupiner i 9 tdl.

Der berettes om at efter den årlige sammenkomst i juli 1911, vandrede man ud til vestermarken, hvor rugen var høstet, 60 traver ialt, som så deltes, ved lodtrækning om rækkerne. Med hensyn til østermarken enedes man om, i foråret 1912, at hegne et stykke som var udlagt med græs, købe får med lam, som så kan sælges igen til efteråret. den øvrige del af østermarken skal så tilsås med havre og græsfrø, som så kan hegnes til næste år. Det er meget detaljeret beskrevet hvordan det hele skulle gennemføres:
Der skal hegnes med egepæle og pigtråd, pælene sættes med en afstand af 4 alen, arealet måler 450 løbende favne, og hegnet med fem tråde er det = 6,750 alen tråd som fastgøres med kramper, hegnet opsættes af Interessenterne selv i løbet af marts måned, 3 mand blev valgt til at indkøbe 8 får med lam, besørge dem vasket, klippet og indsat i folden. Det viste sig at hegning med pigtråd for får ikke lige var allermest velegnet, for ulden hængte åbenbart fast i piggene, men det kunne ordnes, Karl Mortensen fik akkord på at klippe piggene af de 3 nederste tråde over hele folden, for en sum af 25 kr.
Til græsningen 1915 skulle landbrugsudvalget også købe 2 kvier til at gå sammen med fårene. Det ser nu ud til at man er blevet træt af fåreholdet for på generalforsamlingen i dec. 1915, får landbrugsudvalget bemyndigelse til at leje begge folde ud til kartoffeldyrkning eller lignende, i foråret 1917 var priserne på kartofler høje , derfor vedtog man at lægge kartofler i 5 tdl., det måtte dog opgives da det viste sig umuligt at skaffe læggemateriale. Samme år nævnes at indelukken er bortlejet til teglværksejer L.P.Fischer for 125 kr. Men året efter har man sikret sig læggekartofler i tide, for i 1918 har kartoflerne givet et nettoudbytte på 1898,80 kr. og på denne måde, dels ved at udleje og dels ved selv at dyrke jorden, har man så drevet det indtil det hele var tilplantet, omkring 1940.

Generalforsamlingerne i Overholt udviklede sig til lidt af en folkefest, i juli 1909 var flere prominente personer inviteret, kammerråd Hansen, Voel, lærer Danstrup, Voel, købmand Holm, Sorring og partikulier J.P.Rasmussen, Skannerup, og alle Interessenter med familie, en del af Interessenterne var ikke til stede på grund af den sene kløverhøst.

Skovrider Stærmose var særdeles tilfreds med det plantede og anbefalede at harve på de oppløjede riller i sidste års plantning for at smuldre jorden og muldre ved planterne, man skulle huske at få afbrændt lyng til efteråret så der var gjort klar til at rille op til plantning igen til næste forår, skovrideren nævnte at der var mulighed for tilskud til plantningsarbejdet næste år.

Man samledes derefter i den lille lund som hører til gården, hvor de medbragte madkurve tømtes, og ved fælles kaffebord veksledes med taler, sang og oplæsning, og sent brød man op efter at have tilbragt en meget fornøjelig dag.

Den første handel med en aktie skete i 1910 da Laurs Jørgensen, Sorring solgte sin andel til plantør Karl Mortensen, Skannerup, prisen var 30 kr.

Ved et møde den 25. juni gav formanden meddelelse om at gdr. R.P.Vormsborg, Sorring ville afstå sin aktie, grundet på at han kunne købe et større areal, som grænser op til hans egen gård, som dels var og dels skal beplantes. Det er den plantage som vi i dag kender som "Store Lyngdal". Sagfører cand. jur. Johnsen, Silkeborg har købt Vormsborgs aktie for 125 kr. hvilket blev godkendt af Interessenterne.

Den årlige sammenkomst holdtes den 29. juli 1910 i "Bøgelunden", hvor formanden kunne fortælle at planterne klarede sig fint, så efterplantningen var mindre end ventet, der var i foråret plantet 10 tdl., så der nu ialt er tilplantet 31 tdl. - og efter at madkurvenes indhold var fortæret, forskellige taler var forrettet, en skål for damerne var udbragt af skovrider Stærmose, hævede man bordet. Så spadserede man omkring og beså beplantningen og glædede sig over hvor storartet det groede, samt nød den prægtige udsigt der er oppe fra kæmpehøjen, ud over Sminge, store Troldhøj, Gjern station og meget mere.

I 1910 androg statstilskudet 285 kr. Da man i juli 1911 havde sin årlige sammenkomst , var man knap så optimistisk som året før, en del planter var gået ud , man mente den tørre april og den sene bearbejdning af jorden bar skylden, der blev henstillet til Interessenterne om så vidt muligt at få forarbejdet udført om efteråret. Den nyanlagte vej fra BØGELUNDEN langs bakkekammen til RANDERSHØJ, hvor en ny flagstang var opstillet, og Dannebrog smeldede, blev almindeligt beundret for sine smukke bugtninger og den kønne udsigt.

Der har på dette tidspunkt nok kun vokset lyng langs vejen og ned af skrænten, og selv om man ikke har plantet på skrænten , har selvsåning gjort at en vækst af forskellige træer og buske efterhånden voksede op og hindrede udsigten, for at afbøde på det, har vi så på det seneste hugget nogle partier fri, så vi dog kan få et indtryk af den udsigt, man, efter beskrivelserne fra den første tid, har nydt i fulde drag og også har været meget bevidst om. Efter spisningen af den medbragte mad, holdt lærer Danstrup fra Voel en tale for "den store sag, som plantesagen er for Danmark og især for Jylland, han betonede det smukke minde de mænd satte sig , som tilplantede Overholts lyngbakker". Dagen sluttede med kaffe i gården. Alle var enige om at fortsætte med denne festdag. Poul Sørensen fik lov til at købe et flag som han syntes kunne passe, så det var klar til næste år. Man bestemte endvidere at efterplante alt hvad der var plantet i kulturerne 1909 og 1910.

Den 29. juli 1912 blev så det nyanskaffede, meget smukke, flag indviet, det hejstes første gang i overværelse af de 12 Interressenter der var mødt, samt familie og indbudte. Formanden udtalte: Vi danske har en fane, som i gamle dage kunne samle alle ærlige danske til dåd, og betonede at om der end var mangt og meget som splittede i vore dage, at vi da kunne samles om vort kære Dannebrog, som samlingsmærke for et stærkt og bæredygtigt Danmark. Heri forenedes alle de mødte ved at udbringe et kraftigt leve for et Dannebrog et Danmark som må vedblive at bestå gennem tiderne. Det er ikke nævnt i protokollen, men Mette Bach skrev i "Østjysk Hjemstavn" at det nye flag var en gave skænket af Poul Sørensen's datter Maren Sørensen. Det er i år et slags jubilæum, da det er 5 år siden starten og der nu er plantet ialt 50 tdrl.  Formanden takkede Interessenterne for den præcished og akkuratesse hvormed arbejdet er udført, specielt rostes Martin Jensen, Voel Mark for sin dygtighed. Man vedtog denne dag at gå over til at holde generalforsamlingen i november måned i stedet for i juli. Men man ville blive blev ved med at mødes til en sammenkomst, eller sommerfest om man vil fremover.

Enkelte af de nuværende Interessenter husker endnu at have været med til disse fester som barn. Anker Hansen og Jens Pedersen mindedes ved 75 års jubilæet, hvordan børnene, til disse fester måtte få alle de sodavand de kunne drikke og kappedes om hvem der kunne konsumere flest. Jeg husker at jeg som dreng var med mine forældre, kørende i hestevogn, i hvert fald mindst en gang, hestene blev så spændt fra og græssede på marken så længe festen varede, det har nok været i 1930.

Jeg mindes ikke sodavanderne, men jeg husker, det var oppe i Bøgelunden, i en lille fordybning i terrænet stod en kogekone og bryggede kaffe på et åbent ildsted. På dette tidspunkt holdtes ikke sommerfest hvert år, i 1931 og 1932 blev sommerfesterne droppet , men i 1933 var det 25 år siden starten, og det måtte fejres.

Den sidste søndag i juni måned inviteredes så både nuværende og forhenværende Interessenter til festen, skovrider Piper var indbudt som taler, (han var på dette tidspunkt Hedeselskabets skovrider for området, og købte siden også en andel i Overholt). Der blev anskaffet en medlemsprotokol, hvor der skal registreres hver gang en andel skifter ejer, den eksisterer endnu og bliver af formanden a.jourført.

Vedtægterne er selvfølgelig ændret gennem tiden, i 1995 blev de gennemrevideret, og vi mener nu de er tidssvarende, de siger bl.a. at der er, og altid skal vedblive at være 14 andele i Interessentskabet, og ingen kan eje mere end en andel. Selvfølgelig har der været udskiftninger i ejerkredsen gennem årene, dog er tre af andelene i den samme families eje, som var med fra starten, efterhånden er de jo spredt langt ud over Voel, Sorring og Gjern området. Det er næste kun ved dødsfald, der handles anpart, og så næsten altid til familie. Men vi har den store tilfredsstillelse, at der er stor tilslutning når vi en gang om året holder vores generalforsamling, ofte 100 %.

Det var absolut heller ingen lukrativ forretning at være interessent i begyndelsen, foruden at lave meget gratis arbejde betalte man også, indtil 1926, et kontingent, varierende fra 10 til 35 kr.pr. år. Første gang der vedtages at formanden og kassereren skal have løn for deres arbejde er for året 1939, da henholdsvis 100 kr. - og 50 kr. Og så endelig efter 33 år med kun udgifter, kunne man i 1941 udbetale ubytte for første gang, nemlig 100 kr. pr. andel.

Der kom sikkert mange sten frem ved pløjningen, for det blev bestemt, at Bertel Jensen skal give 1 kr. for hvert læs sten som er samlet, men hvis han selv samlede dem på marken, var prisen 50 øre pr. læs. I 1915 står i protokollen: Teglværkejer L.P.Fisker har ret til jagten i Overholt. Og kun med enkelte års undtagelse, har jagten lige siden været lejet af Fischerfamilien.

Jeg kan ikke helt finde ud af på hvilke arealer man har plantet de forskellige år , men der står : I foråret 1915 plantes det sidste stykke i vestermarken. Da planterne efterhånden blev større var de sårbare over for brand, som let kunne opstå i lyngen som omgav plantagen, i mod syd oprettede man en kontrakt med naboerne A. Kusk og A.Jensen om at leje et 10 m. bredt bælte så langt lyngen når, for en pris af 200 kr. i hele lejemålets løbetid , som var 49 år. Ejerne havde ret til fri afbenyttelse af brandlinen til dyrkning af kartofler, roer eller anden ikke brandbare afgrøde. Underskrevet den 2. juni 1917. 

Gårdens bygninger stod jo nok og forfaldt, for i 1917 ville man rydde tomten, jeg formoder at der må være tale om bygningerne, og det stemmer også med at i 1918 ville man sælge kampestenene fra bygningerne for en pris af ikke under 20 kr. pr. favne. Det har dog ikke været ene kampestensbygninger , for da vi i 1993 (?)  skulle grave hul til "Jens Piesens Bænk", kom der teglsten frem.

I 1934 besluttedes det at gøre forberedelse til rejsning af en mindesten på den gamle gårdsplads, der er ikke nævnt mere desangående. så det er nok gennemført efter planen, fakta er da at den står der den dag i dag.

På generalforsamlingen i 1918 vedtoges at foretage den ifølge deklaration påbudte grøftegravning og indhegning af plantagen, det må jo nok være den deklaration der omtales nogle år senere, hvor formanden får bemyndigelse til at underskrive og lade tinglæse den deklaration der er oprettet mellem Interessentskabet og henholdsvis gdr. J. P. Jensen af Skannerup og boelsmand Dines Pedersen,Voel, angående regulering af markskel, denne grøft kan endnu spores helt fra Bøgelunden, og mod nord, langs skellet til Kai Dencher, (en skovpart som for en del år siden udstykkedes fra "Grønagergård", som rigtignok har været ejet af Dines Pedersen).

Helt nede i bunden af dalen drejer den skarpt til venstre og følger nordskellet, indtil den drejer skråt mod vest op ad bakken langs skellet til "Pederslyst", hvor den ikke kan følges længere. Et pænt stykke håndarbejde. Man kunne nu begynde at betale for noget af abejdet der udførtes af Interessenterne, for udover at man hvert år blev pålagt at udføre nogle dages gratis arbejde, kunne der betales 2,50 kr. for et spand heste, for en mand 1 kr., mindreårige, ved efterplantning og lignende, 75 øre i timen. Den 13. marts 1919 afholdtes den første auktion i Overholt plantage, der var 149 numre fyrrebrænde, udluftet af 1. års plantning, der betaltes 2 kr. pr. nr., og i vinteren 1920 - 21 er udtyndet et areal ,der har afgivet ialt 231 bunker bjergfyr, der ligeledes er solgt for 2 kr. pr bunke.

I 1923 ville man forsøge at sælge juletræer, dog ikke over 300 stk., ligesom man vedblev med at sælge bjergfyr, nu ikke i bunker , men i vognlæs, prisen var 4 kr. for et tospænderlæs og 2,50 kr. for et enspænderlæs. Der blev nu solgt juletræer hvert år, efterhånden blev træerne så store at der også kunne sælges stager og hegnspæle, og i 1933 sendtes en vognladning pyntegrønt ,5000 kg. rødgran og 100 kg. hvidgran, til Hedeselskabets juletræssalg i København, i flere år fremefter er nævnt at der hvert år er sendt juletræer og grangrønt, til dette marked i København. Første gang der nævnes om hugst af tømmer er i sæsonnen 1958 - 59, da blev der solgt 125 kubikm., det passer rimeligt godt, en vækstid på ca. 50 ar på den meget ringe jord er nok meget normalt.

En dato som alle der oplevede den aldrig vil glemme, nemlig den 9. april - 1940, blev der plantet i Overholt, og det areal har lige siden haft navnet 9. april stykket. Det er den østligste del af Overholt. Nu var man ved at have det hele tilplantet, om ikke det var det allersidste, var det i hvert fald tæt på, og netop sidste år blev sidste del af dette stykke fældet, og vil blive genplantet til foråret, og til en afveksling ,med bøg. man har altid sørget for, at få plantet igen så snart et areal var afdrevet, det må være et godt princip.

Nu var der så ikke mere nyplantning at foretage, men der var stadig folk i ledelsen af Overholt med fremtidsvisioner. Da så ejendommen, nu Hammelvej 24, blev til salg, enedes man om at forsøge at købe den, dens tilliggende strakte sig langs med Amerikavej og delte faktisk Overholt i 2 dele, dens areal var 6,9 ha., ca.12,5 tdrl., den blev købt til overtagelse den 1. marts 1944 for 10.000 kr., og blev tilplantet i løbet af de næste 8 år.

Boligen ønskede man udlejet til en mand der ville arbejde i skoven, det blev Niels Peter Haurum, sammen med sin kone Ingrid, der kom til at bebo "Skovhytten" helt til 1991. -

I 1950 blev der mulighed for yderlig at købe mere, et areal på ca. 18 tdrl. blev købt fra naboejendommen "Pederslyst",  nu Lille Amerika 43,  af en købmand Albert M. Thun, Gramrode.  Dette stykke blev også i løbet af kort tid tilplantet, og nu var det samlede beplantede areal på ca. 70 ha., der udover var der hede, veje og andet ubeplantet ca. 7,5 ha. Og det er I/S Overholt's størrelse den dag i dag.

Jeg har prøvet at lægge de købte arealer sammen, men regnestykket går ikke op, for der skulle så være ca. 10 tdrl. mere, der må være foretaget et eller andet, måske skeludretning, som ikke er blevet registreret eller papirerne blevet væk.

Helt fra begyndelsen har plantagen været under Hedeselskabets tilsyn, det vil sige at man kunne spørge Hedeselskabets skovrider til råds, hvilket man også i vid udstrækning har brugt, men arbejdets udførelse, samt salg af effekter stod man fuldstændig selv for, indtil man op gennem 1960 erne efterhånden lod mere og mere af arbejdet udføre af Hedeselskabet og i 1970 valgte at overlade Hedeselskabet både tilsyn, arbejdets udførelse, samt finansielle transaktioner vedrørende skoven.

Det lettede jo formandens arbejde kolossalt, der er forsåvidt ingen bestyrelse i Overholt, formanden planlægger i samarbejde med skovfogeden årets hugst, og hvad andet arbejde som Hedeselskabet skal udføre, det er så skovfogedens ansvar at tilrettelægge og få udført arbejdet. Formanden administrerer de mindre og mere private omkostninger, med ansvar overfor generalforsamlingen.